Hafnia FC - Odense FC Herrer 10 - 6

24. januar 2026, kl. 00.00

Hafnia Floorball og Odense d. 24 januar


Lørdag d.24/1 – kørte herreholdet atter mod Sjælland til en udekamp mod Hafnia FC. Holdet var, som ofte før, ramt af flere afbud, men gejsten fejlede ikke noget da dommerne fløjtede kampen i gang.
Der skulle dog ikke gå mere end 22 sekunder før en fejl i forsvaret førte til en nem scoring for en af Hafnias rutinerede spillere. 1 minut senere gik det galt igen, da Hafnia spillede bolden godt gennem vores kæde og satte den sikkert ind. 2-0.
Efter 7 minutters spil var det vores tur til at komme på måltavlen, da Nø sendte et langskud i mål på en aflevering fra Nygaard. 2-1.
Og så var vi med igen – 1 minut senere udlignede Nygaard med et flot langskud. Assist af Rasmus P. 2-2.
Og 1. periode sluttede slet ikke her. Efter et powerplay fra Hafnia, hvor Odense ellers stod solidt i forsvaret, lykkedes det alligevel Hafnia at sende en bold ind bag Larz i målet til stillingen 3-2. Og to minutter senere lå bolden igen i Odenses mål efter et godt opspil. 4-2.
2 minutter senere sendte Haugaard en bold op gennem midten, hvor Nygaard tog sagen i egen hånd og satte endnu et flot langskud i nettet. 4-3.
Hafnia fik herefter endnu et powerplay, og denne gang skulle de ikke bruge lang tid på at sætte bolden ind. 5-3.
Med 1 minut tilbage af 1. periode brød vi Hafnias opspil, og fik en kontramulighed, hvor Morten kunne score efter en mandfolkeindsats fra Rasmus P der fik båret bolden frem. Og 50 sekunder senere var Rasmus P igen i aktion, da han udligner i periodens sidste sekunder. Assist af Berg. 5-5.
2. periode er ikke værd at skrive hjem om. Alt for mange soloaktioner fra Odenses drenge resulterer i en lang række kontramuligheder til Hafnia, som effektivt konverterer mange af dem til mål. Da perioden slutter står der 10-5 til Hafnia.
3. periode byder på en langt mere jævnbyrdig dyst, hvor begge hold har chancer, men målmændene står hvor de skal og det er generelt en målfattig periode. På trods af at nederlaget på dette tidspunkt af kampen er sikkert, så fortsætter drengene med at kæmpe, og i kampens sidste sekunder får Rasmus P endnu en gang placeret bolden bag Hafnias målmand til stillingen 10-6.
Hvis vi ser bort fra 2. periode, så var det en god indsats fra hele holdet, og vi ser frem til at møde Hafnia på hjemmebane, hvor vi håber på god støtte fra publikum. Det er i øvrigt d. 22. februar kl. 14. Med Skælskør på udebane den 21. februar venter der Odense en hård, men spændende floorballweekend.

Statistikker
Navn Mål Assists Point Udv.
Jeppe Nygaard 2 2 4 0
Rasmus Petersen 2 2 4 0
Morten Kirsch 1 0 1 0
Nicolai Nørup 1 0 1 2
Mathias Danielsen 0 1 1 2
Thomas Haugaard 0 1 1 0
Larz Rasmussen 0 0 0 0
Niklas Vestergaard 0 0 0 0
Rasmus M. Nielsen 0 0 0 0
Indbyrdes kampe
24.01.26 Hafnia FC - Odense FC Herrer 10 - 6
22.02.26 Odense FC Herrer - Hafnia FC 5 - 10
Vundet Uafgjort Tabt
0 0 2